Skip to content

Virksomhedsomdannelse

Overvejer du at omdanne din personligt ejede virksomhed til et selskab? Book en gratis indledende samtale her.

Gør din enkeltmandsvirksomhed klar til næste niveau – med den rette selskabsstruktur får du både bedre beskyttelse og stærkere vækstmuligheder.
Hos L&P, Statsautoriserede Revisorer, guider vi dig sikkert gennem hele processen. Vi:
  • Rådgiver dig om den optimale selskabsform
  • Udarbejder alle nødvendige dokumenter
  • Sørger for korrekt registrering, så du undgår faldgruber
Med os ved din side får du en tryg og smidig overgang til selskabsform – og ro i maven til at fokusere på din forretning.
Få et uforpligtende tilbud
Virksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse

Sådan fungerer det – trin for trin

  1. Indledende samtale – Vi afklarer dine mål, ønsker og muligheder.
  2. Analyse – Gennemgang af økonomi, skat og juridiske forhold.
  3. Planlægning – Vi udarbejder en skræddersyet plan for omdannelsen.
  4. Eksekvering – Vi håndterer dokumenter, registrering og gennemførsel.

Virksomhedsomdannelse – fra enkeltmandsvirksomhed til ApS

I Danmark findes der omkring 200.000 personligt ejede virksomheder, og for mange af dem opstår på et tidspunkt spørgsmålet: Skal jeg omdanne min virksomhed til et selskab?

En omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed (EVM) eller I/S til ApS eller A/S kan give dig:

  • Bedre beskyttelse af privatøkonomien
  • Mere fleksibel skatteplanlægning og optimering af skattebetaling
  • Større muligheder for vækst og investeringer

Bedre beskyttelse af privatøkonomien

Som ejer af et ApS eller A/S hæfter du kun med selskabets egenkapital – og ikke med hele din personlige formue. Vil du reducere din risiko yderligere, kan du med fordel etablere et holdingselskab, som ejer driftsselskabet. Det giver et ekstra lag beskyttelse, fordi værdier kan opsamles i holdingselskabet skattefrit uden for rækkevidde, hvis driften får problemer.

Udøvelse af virksomhed i selskabsform frem for personligt kan derfor reducere din hæftelsesrisiko hvis virksomheden får økonomiske udfordringer, står din bolig, bil og opsparing som udgangspunkt uden for risiko.

Men husk: I praksis kræver banker, udlejere og leverandører ofte personlig kaution, især for mindre virksomheder eller ved større lån og kontrakter.

Vores ekspert i virksomhedsomdannelse
Kristian Bo Lorentzen
Kristian Bo Lorentzen CEO, Statsautoriseret revisor

Mere fleksibel skatteplanlægning og optimering af skattebetaling

I praksis er der ikke den store forskel skattemæssigt ved at drive en personligt ejet virksomhed sammenlignet med et selskab, hvis du anvender Virksomhedsskatteordningen (VSO).

Forskellen er, at du med et selskab får fuld kontrol over, hvornår og hvordan du beskattes, hvilket giver dig bedre muligheder for at tilpasse din indkomst og optimere den samlede beskatning:

  • Løn kan udbetales op til topskattegrænsen for at udnytte den lave bundskat.
  • Udbytte kan udbetales med lav beskatning på 27 % op til 67.500 kr. i 2025 – og det dobbelte for ægtefæller.
  • Opsparet overskud beskattes kun med 22 % selskabsskat, indtil pengene udbetales som løn eller udbytte.

Har du privat likviditet, kan det ofte betale sig at stille den til rådighed for selskabet via en mellemregningskonto, der kan forrentes med diskonto + 4 %, hvis selskabet har behov for finansiering. Denne renteudbetaling er typisk den billigste måde at trække penge ud af selskabet på, hvis du ikke har positiv kapitalindkomst i forvejen.

Større muligheder for vækst og investering

Et selskab giver dig frihed og fleksibilitet til at opsamle overskud og geninvestere pengene, uden at de først skal beskattes som personlig indkomst.

  • Investér frit i værdipapirer, aktier og andre virksomheder
    – I virksomhedsskatteordningen er der strenge regler for placering af midler, og du må ikke investere i aktier eller andre private værdipapirer.
  • Opret holdingselskab
    – Modtag skattefrit udbytte fra driftsselskabet og geninvester uden personlig skat.
  • Let at optage nye partnere eller investorer
    – Ejerskab kan fordeles via anparter eller aktier, uden at du skal ændre på din private økonomi, og kan fordeles skattefrit via en holdingstruktur.

Denne fleksibilitet gør det langt lettere at skabe langsigtet vækst, opbygge formue og tiltrække kapital.

—000—

Få professionel hjælp til virksomhedsomdannelse – og kom sikkert fra personligt ejet virksomhed til ApS.

Hos Lorentzen & Partners, Statsautoriserede Revisorer ApS hjælper vi dig med at finde den bedste løsning – uanset om du skal lave en skattefri virksomhedsomdannelse og udskyde skatten, eller en skattepligtig omdannelse med fuld fleksibilitet.

Vi sørger for, at processen kører gnidningsfrit, så du kan koncentrere dig om at udvikle din forretning.

Virksomhedsomdannelse_enkeltmandsselskab

Vores ydelser

Her ser du et udsnit af vores ydelser. Kontakt os for en uforpligtende snak om dine behov.

Erhvervsservice
CFO Service
Skat og Moms
Genoptagelse
Etablering af holdingselskab

FAQ: Alt du skal vide om genoptagelse af selskab under tvangsopløsning

Når en virksomhed bliver sendt til tvangsopløsning, opstår der ofte mange spørgsmål om mulighederne for genoptagelse. Hvor lang er fristen, hvad kræver processen – og hvad sker der, hvis genoptagelse ikke kan lade sig gøre? For at gøre det mere overskueligt har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål,

vi møder fra virksomheder i samme situation. På den måde kan du hurtigt få overblik over reglerne og dine muligheder for at komme videre.

Ja – hvis visse betingelser er opfyldt. Processen kræver en generalforsamlingsbeslutning, en revisorerklæring, godkendte årsrapporter, og anmeldelse til Erhvervsstyrelsen inden for 3 måneder efter TV-tvangsopløsning. Desuden må selskabet ikke tidligere være genoptaget inden for de seneste 5 år.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, eller skifteretten allerede har opløst selskabet, er genoptagelse ikke mulig. En alternativ løsning kan være en fusion med et andet selskab, hvor det fortsættende selskab overtager aktiver og forpligtelser – typisk kræver det skifterettens eller likvidators godkendelse.

Du har 3 måneder fra Erhvervsstyrelsens oversendelse til skifteretten til at anmelde genoptagelse – og det er kritisk at handle hurtigt for at undgå store likvidatorudgifter.

Back To Top